Brændte mandler

“Nu er dét altså jul igen, tra la la la la laaaaa la” 🎶

December er en magisk måned for mig – den er indbegrebet af dejlige traditioner!

Jeg skyder altid december igang med en julebagedag med min dejlige veninde Sarah – se hvad vi blandt andet laver HER, HER og HER

I år er der startet en ny tradition i min familie, nemlig “fæld selv juletræ” – vi har altid været tidligt ude med juletræet hjemme hos mig, min mor er crazy med julen – hvilket er ret hyggeligt! Men vi har bare altid været ude og vælge et af dem som var fældet i forvejen…. Hvilket er en kæmpe misforståelse, for hvor er det bare meget sjovere at fælde sit helt efter juletræ!

Så har jeg en fast trænings tradition på selve juleaftensdag – jeg stepper julen ind med min træningsmakker Julie. Det gør vi oppe i Ör&Sund, vi er nemlig begge nordpå i juledagene. Det er altså en fest og bare skide sjovt!

Om eftermiddagen plejer min lillesøster og jeg at lave julekonfekt imens vores forældre står i køkkenet – det er også bare rigtig hyggeligt!

Ellers ligner vores juleaften nok de fleste andres – vi spiser julemad, så spiser vi risalamande og der er selvfølgelig en mandelgave. Ellers hygger vi bare med en masse jule snacks og pakker gaver op.

1. juledag er vi altid til julefrokost hos min anden familie i Græsted. Det er Sarahs familie – vores familier har kendt hinanden for ever, så det er møg hyggeligt! Der bliver ikke sparet på noget, og der er ALT hvad man kunne ønske sig af mad på julebordet! Men det sjoveste der sker den dag er altså pakke leg – jeg elsker pakke leg og går op i det med liv og sjæl !!

2. juledag har jeg endnu en trænings tradition med Julie. Vi plejer at løbe en lille hygge tur langs strandvejen også slutter vi af med at hoppe i Øresund –  koldt med lækkert! Ellers er resten af dagen hellig med familien, der skal ses julefilm og spises rester.

I år er jeg så heldig at have lang juleferie – jeg glæder mig bare til at være sammen med mine veninder og min familie.

Jeg håber I alle får en dejlig juleaften og nogle hyggelige juledage (rødt hjerte emoji)

165b01fc-0b26-4099-9f24-be6e7a7d2618

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brændte mandler