Det lyserøde sæt

Påskekagen

Mange var interesseret i opskriften på min påskekage, som jeg viste på min story igår på Instagram

Så derfor deler jeg den med jer her!

Det er en cheesecake – jeg laver den tit til fødselsdage, fester eller hvis der er andre anledninger til at spise kage! Den er god fordi man kan toppe den med stort set alt! Jeg pynter den også til med friske bær – men igår var det med hakkede pistacienødder og påskeæg.

Alt du skal bruge:

75 gram smør
250 gram digestive kiks
2 æg
150 gram sukker
400 gram flødeost
3 tsk vaniljesukker
5 dl creme fraiche (en bøtte)
Det du gerne vil bruge til topping

Fremgangsmåde:

Smør din springform så kagen ikke sidder fast når du er færdig. Smelt smørret i en gryde imens du blender digestive kiksene så de bliver helt knuste. Hæld derefter det smeltet smør over kiksene og bland det godt sammen – fordel det herefter til en jævn bund i springformen.

Nu skal du bruge flødeosten, æggene, 100 gram sukker og 1 1/2 tsk vaniljesukker – alle ingredienserne skal blendes eller piskes til du får en cremet glat masse. Det skal nu hældes over kiksebunden og bages i 20 minutter ved 180 grader (varmluft)….

Imens blander du creme fraichen, 50 gram sukker og 1 1/2 tsk vaniljesukker i en skål. Det skal hældes over kagen når den er kølet lidt af…. Også skal den tilbage i ovnen i 10 minutter til øverste lag er fast. Herefter skal kagen i køleskabet i mindst 6 timer – jeg plejer at lade den stå til dagen efter, så synes jeg den er bedst! Giv den gas med topping inden servering, velbekomme!

a45987fd-6999-4f2b-b549-ec1044bed3bd59d8a8ba-427f-44b0-bf74-4fb74f063919 04dc0bd2-3db1-49a7-a539-20f989efeb10

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det lyserøde sæt